De ansatte i Avnø Lejren
Avnø Lejren kommer til at være et sted i konstant udvikling. Lejren vil være en arbejdsplads med varierende, udfordrende og specielle arbejdsopgaver, og Lejrens ansatte kan garanteres en hverdag som aldrig bliver ensformig eller kedelig. Personalet er sammensat af mange specialiserede faggrupper, hvilket vil skabe et socialt dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø for den enkelte ansatte. Hertil kommer Lejrens helt unikke fysiske rammer, og Avnø Lejren vil alt i alt kunne tilbyde en meget attraktiv arbejdsplads.
De ansattes kompetencer
På Avnø Lejren indgår kontrol og sikkerhed som et helt centralt led i de daglige arbejdsopgaver. Derfor vil der dagligt blive foretaget en række rutinemæssige kontrolopgaver.
Det er vigtigt at alle medarbejdere er fuldt indstillede på at indordne sig efter de værdier Avnø Lejren repræsenterer. Professionelle, engagerede og loyale medarbejdere er afgørende for, at Avnø Lejren kan løse sine opgaver optimalt. Som medarbejder i Avnø Lejren vil man:
- Tage aktivt ansvar for Danmarks fremtid og være med til at løse en vigtig samfundsopgave.
- Involvere sig i et spændende og udfordrende job i et helt unikt arbejdsmiljø.
- Udvikle sig fagligt og personligt i jobbet.
Tavshedspligt
Alle medarbejdere tilknyttet det danske forsvar og politikorps har t/ avshedspligt - dermed også personalet på Avnø Lejren. De ansatte må i henhold til tavshedspligten ikke videregive oplysninger om de tilbageholdte i Lejren. Derfor er der desværre heller ikke mulighed for at oplyse om en pårørende er tilbageholdt, hvor vedkommende befinder sig, og hvordan den pågældende har det. Heller ikke oplysninger om tilbageholdtes anklage eller dom kan videregives til pårørende.
Det kræves at Lejrens personale lever op til den tillid og agtelse, staten udviser gennem ansættelsen.
Arbejdsmiljø
Avnø Lejren arbejder for at opretholde de ansattes sikkerhed og trivsel gennem bestemmelser og lovgivning på området omkring arbejdsmiljø. Avnø Lejrens personalepolitik har til formål, at sikre medarbejderens fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Disse bestemmelser skal også medvirke til at forebygge miljøskader, herunder arbejdsulykker arbejdsskader, erhvervssygdomme og nedslidning.
Ansættelse i Avnø Lejren kræver en høj grad af psykisk og fysisk robusthed. Det forventes at langt de fleste arbejdsdage forløber uden problemer, men der kan selvfølgelig opstå uventede tilfælde hvor situationer udvikler sig til at blive anspændte, ubehagelige eller voldsomme. Hertil kommer, at personalet kan blive udsat for episoder med trusler og overfald, hvor det bliver nødvendigt med fysisk magtanvendelse på den enkelte ansattes initiativ.
Medarbejderne vil indgå i et ordnet og systematisk hierarki med det formål at opretholde en behagelig og velfungerende arbejdsplads.
Arbejdsforhold
Avnø Lejren betragter sine medarbejdere som hele mennesker, der har ret til et sammenhængende og harmonisk familie- og arbejdsliv.
Lejren tilbyder derfor smukke omgivelser og et omfattende udvalg af faciliteter for de ansatte på Avnø Lejren. Blandt andet står golfbane, træningsrum, biograf og bar til rådighed, når der holdes fri mellem vagterne. For at opbygge og opretholde et socialt netværk mellem de ansatte, samt give de ansatte mulighed for et behageligt frirum og en god afslutning på arbejdsdagen, er baren åben hver aften, og kan frit benyttes af alle, der ikke er på vagt. Udover de fælles faciliteter har hver enkelt ansat, der færdes i Avnø Lejren, egen lejlighed med udsigt over Avnø bugten og det grønne frodige område.
PET
FE
Hæren
Militærpolitiet (MP)
Søværnet
Sprogoffcerer
Hjemmeværnet (SSR)
Én advokat
Læger
Psykiater
Tandlæger
Sekretærer
Sygeplejersker
Servicefolk
Arbejdsforhold i Avnø Lejren:
Smukke naturomgivelser
Egne lejligheder
Fællesarealer
Golfbane
Træningsfaciliteter
Biograf
Bar



