Definition af terrorisme
Ordet terrorisme betegner brugen af eller truslen om vold mod civile med det formål at skabe rædsel og frygt i samfundet. Terroristernes mål er oftest at gennemtvinge deres egen religiøse eller politiske dagsorden.
I mange tilfælde kan der være politisk uenighed om definitionen af terrorisme, og det kan være et skønsspørgsmål, om en voldshandling defineres som terrorisme eller frihedskamp. De danske tiltag for bekæmpelse af terrorisme tager dog udgangspunkt i nogle klare juridiske bestemmelser, som er nedfældet i straffeloven §114, og som ikke er til forhandling eller diskussion. Af hensyn til de danske borgeres tryghed og sikkerhed omfatter §114 også tilskyndelse, financiering, rådgivning, hvervning af medlemmer eller anden form for støtte til terrorhandlinger. Med denne udvidelse af begrebet ’medvirkende til en forbrydelse’ er det endelig blevet langt lettere at anklage, dømme og straffe eventuelle terrorister inden den konkrete terrorhandling udføres.
Stramningerne i lovgivningen medfører en øget risiko for at uskyldige anklages og dømmes, men truslen er så alvorlig, at det er vigtigt at være på den sikre side. Derfor må vi i den fortsatte kamp mod terror hellere tilbageholde en for meget end en for lidt.


