De tilbageholdtes forhold
Del Alpha
De tilbageholdte i afdeling Alpha bærer røde dragter og hvidt undertøj af tykt brandsikkert lærred, samt stofsko, som udskiftes efter behov. Ved ankomst oprettes en personlig journal og et ID-armbånd påsættes. Der foretages en medicinsk undersøgelse af den tilbageholdte for at undgå smittefarer af blandt andet tuberkulose i Lejren, og af hensyn til hygiejnen og for udryddelsen af lus barberes den tilbageholdtes hår af. Den tilbageholdte får udleveret følgende: Lejrens ordensreglement på enten arabisk, farsi, urdu, pashto eller dansk. 1 kort fingertandbørste, 1 tube tandpasta, 1 stykke sæbe om måneden, 2 tæpper og et lagen, som udskiftes hver 14. dag. Af hensyn til sikkerheden er alle udleverede genstande i blødt og let materiale, som dermed ikke kan anvendes til at gøre skade på Lejrens personale eller den tilbageholdte selv. Med henblik på de ansattes mulighed for optimal kontrol af cellen to gange om dagen, er det udleverede endvidere udført i gennemsigtigt materiale og emballage. Toiletpapir er ikke til fri afbenyttelse, men kan udleveres i passende mængder af personalet. En gang om ugen får de tilbageholdte i Alpha afdelingen mulighed for at nyde et kvarters frisk luft, og to gange om ugen får de adgang til fem minutters varmt bad. Barberer de tilbageholdte deres skæg af frivilligt, belønnes de med yderligere fem minutter om ugen.
De tilbageholdte får dagligt tre måltider, som er tilberedt efter islamisk forskrift med hallal slagtet kød. Maden udleveres gennem den ene låge i cellens dør.
Del Bravo
De tilbageholdte i afdeling Bravo bærer hvide dragter og hvidt undertøj af økologisk bomuld samt bløde stofsko, som udskiftes efter behov. De tilbageholdte får ved overflytningen til afdeling Bravo udleveret følgende: forskellige spil som blandt andet Skak eller Ludo (med bløde opløselige brikker, så de indsatte ikke skader sig selv eller hinanden), ørepropper, små flasker med velduftende olier, 1 bøjelig kuglepen, papir og 1 kort og blød fingertandbørste, som dermed ikke kan benyttes som våben, 1 tube tandpasta, 2 stykker sæbe om måneden, 2 tæpper og et frisk lagen hver 14. dag. Af hensyn til sikkerheden er alle udleverede genstande i blødt og let materiale, som dermed ikke kan anvendes til at gøre skade på Lejrens personale eller den tilbageholdte selv. Med henblik på de ansattes mulighed for optimal kontrol af cellen en gang om ugen, er det udleverede endvidere udført i gennemsigtigt materiale og emballage.
De tilbageholdte har adgang til vestlige toiletter på gangen, hvortil de eskorteres af 2 vagter.
Takket være udegården er der året rundt fri adgang til frisk luft, og hver dag er der mulighed for et fem minutters varmt bad. De indsatte får dagligt tre måltider, som er tilberedt efter islamisk forskrift med hallal slagtet kød.
Maden afleveres gennem den ene låge i døren. Desuden vil der i fællesstuens køleskab være ugentligt varierende lækkerier, som eksempelvis kunne bestå af Coca Cola og Marsbars. En is udleveres til hver indsat om søndagen, og der bliver med jævne mellemrum arrangeret pizza- og filmaftener, hvor de tilbageholdte får mulighed for at stifte bekendtskab med danske filmklassikere.
De tilbageholdte i denne afdeling bærer røde dragter og hvidt undertøj af bomuld samt bløde stofsko, som udskiftes efter behov. De tilbageholdte får ved overflytning udleveret følgende: forskellige spil som blandt andet Skak eller Ludo (med bløde opløselige brikker så de ikke skader sig selv eller hinanden), øreropper, små flasker med velduftende olier, 1 bøjelig kuglepen, papir og 1 kort og blød fingertandbørste, som dermed ikke kan benyttes som våben, og en tube tandpasta. 2 stykker sæbe om måneden, 2 tæpper og et frisk lagen hver 14. dag. Af hensyn til sikkerheden er alle udleverede genstande i blødt og let materiale, som dermed ikke kan anvendes til at gøre skade på Lejrens personale eller den tilbageholdte selv. Med henblik på de ansattes mulighed for optimal kontrol af cellen fem gange om ugen, er det udleverede endvidere udført i gennemsigtigt materiale og emballage.
De tilbageholdte har adgang til vestlige toiletter på gangen, hvortil de eskorteres af 3 vagter.
De tilbageholdte har takket være udegården fri adgang til frisk luft, og tre gange om ugen har de adgang til et fem minutters varmt bad. Barberer de tilbageholdte deres skæg af frivilligt, belønnes de med yderligere fem minutters ekstra bad om ugen. De tilbageholdte får dagligt tre måltider, som er tilberedt efter islamisk forskrift med hallal slagtet kød. Maden afleveres gennem den ene låge i døren.
Del Delta
De tilbageholdte i denne afdeling bærer røde dragter af tykt brandsikkert lærred og hvidt undertøj, samt stofsko, som udskiftes efter behov. Der udleveres ved overflytning til denne afdeling følgende: 1 kort og blød fingertandbørste, som dermed ikke kan benyttes som våben, og en tube tandpasta. 1 stykke sæbe om måneden, 2 tæpper og et frisk lagen hver 20. dag. Toiletpapir er ikke til fri afbenyttelse, men kan udleveres i passende mængder af vagterne. Af hensyn til sikkerheden er alle udleverede genstande i blødt og let materiale, som dermed ikke kan anvendes til at gøre skade på Lejrens personale eller den tilbageholdte selv. Med henblik på de ansattes mulighed for optimal kontrol af cellen hver 2. time, er det udleverede endvidere udført i gennemsigtigt materiale og emballage.
På grund af den store sikkerhedsrisiko de tilbageholdte i denne afdeling udgør er der ikke mulighed for at tilbyde dem frisk luft, men en gang om ugen tilbydes fem minutters varmt bad. Barberer de tilbageholdte deres skæg af frivilligt, belønnes de med yderligere fem minutters ekstra bad om ugen.
De tilbageholdte får dagligt tre måltider, som er tilberedt på hallalvenlig måde. Maden afleveres gennem den ene låge i døren.
Under forløbet af de terroranklagedes retssag har de tilbageholdte i afdeling Delta mulighed for en fri samtale med Avnø Lejrens advokat hver 14. dag. Disse samtaler har en varighed på 8 minutter og foregår under opsyn af Lejrens vagtpersonale.
Del Echo
De tilbageholdte i denne afdeling bærer røde dragter af tykt brandsikkert lærred og hvidt undertøj, samt stofsko, som udskiftes efter behov. Ved overflytning til denne afdeling udleveres følgende: 1 kort og blød fingertandbørste, som dermed ikke kan benyttes som våben, og en tube tandpasta. 1 stykke sæbe om måneden, 2 tæpper og et frisk lagen hver 20. dag. Toiletpapir er ikke til fri afbenyttelse, men kan udleveres i passende mængder af vagterne. Af hensyn til sikkerheden er alle udleverede genstande i blødt og let materiale, som dermed ikke kan anvendes til at gøre skade på Lejrens personale eller den tilbageholdte selv. Med henblik på de ansattes mulighed for optimal kontrol af cellen hver 3. time, er det udleverede endvidere udført i gennemsigtigt materiale og emballage.
På grund af omstændighederne og de indsattes farlighed er der ikke mulighed for frisk luft.
To gange om ugen tilbydes fem minutters varmt bad. Barberer de tilbageholdte deres skæg af frivilligt, belønnes de med fem minutters ekstra bad om ugen.
De tilbageholdte får dagligt tre måltider, som er tilberedt efter islamisk forskrift med hallal slagtet kød.. Maden afleveres gennem den ene låge i døren.
Del Foxtrot
De tilbageholdte i denne afdeling bærer røde dragter af tykt brandsikkert lærred og hvidt undertøj, samt stofsko, som udskiftes efter behov. Ved ankomst oprettes en personlig journal og et ID-armbånd monteres. Desuden foretages en medicinsk undersøgelse for at undgå smittefarer af blandt andet tuberkulose i Lejren. Håret barberes af for at udrydde lus, og de indsatte får udleveret følgende: Lejrens regler på enten arabisk, farsi, urdu, pashto eller dansk. 1 kort og blød fingertandbørste, som dermed ikke kan benyttes som våben, og en tube tandpasta. 1 stykke sæbe om måneden, 2 tæpper og et frisk lagen hver 14. dag. Toiletpapir er ikke til fri afbenyttelse, men kan udleveres i passende mængder af vagterne. Af hensyn til sikkerheden er alle udleverede genstande i blødt og let materiale, som dermed ikke kan anvendes til at gøre skade på Lejrens personale eller den tilbageholdte selv. Med henblik på de ansattes mulighed for optimal kontrol af cellen to gange om dagen, er det udleverede endvidere udført i gennemsigtigt materiale og emballage.
En gang om ugen får de tilbageholdte adgang til et kvarters frisk luft, og to gange om ugen adgang til fem minutters varmt bad. Barberer de indsatte deres skæg af frivilligt, belønnes de med fem minutters ekstra bad om ugen.
De tilbageholdte får dagligt tre måltider, som er tilberedt efter islamisk forskrift med hallal slagtet kød. Maden afleveres gennem den ene låge i døren.
Del Hotel
De tilbageholdte i denne afdeling bærer røde dragter af tykt brandsikkert lærred og hvidt undertøj, samt stofsko, som udskiftes efter behov. Der udleveres ved overflytning til denne afdeling følgende: 1 kort og blød fingertandbørste, som dermed ikke kan benyttes som våben, og en tube tandpasta. 1 stykke sæbe om måneden, 2 tæpper og et frisk lagen hver 20. dag. Toiletpapir er ikke til fri afbenyttelse, men kan udleveres i passende mængder af vagterne. Af hensyn til sikkerheden er alle udleverede genstande i blødt og let materiale, som dermed ikke kan anvendes til at gøre skade på Lejrens personale eller den tilbageholdte selv. Med henblik på de ansattes mulighed for optimal kontrol af cellen, er det udleverede endvidere udført i gennemsigtigt materiale og emballage.
På grund af omstændighederne og de tilbageholdtes farlighed er der ikke mulighed for frisk luft. To gange om ugen tilbydes fem minutters varmt bad. Barberer de tilbageholdte deres skæg af frivilligt, belønnes de med fem minutters ekstra bad om ugen.
De tilbageholdte får dagligt tre måltider, som er tilberedt efter islamisk forskrift med hallal slagtet kød. Maden afleveres gennem den ene låge i døren, eller fås gennem sonde, hvis den indlagte ikke er i stand til eller ikke selv vil spise.



